Den landsdækkende butikskæde kære børn og HjælpNu har indgået en samarbejdsaftale om afholdelse af førstehjælpskurser i hele landet
Efter et par velbesøgte baby & børn førstehjælpskurser i to af Kære Børns butikker i Odense og Kolding, har vi nu indgået en aftale for levering af kurser til alle Kære Børns 13 butikker.
”Vi har oplevet utrolig stor interesse i forbindelse med afholdelsen af vores kurser hos Kære Børn i både Kolding og Odense, og derfor er vi utrolig glade for, at vi i samarbejde med Kære Børn, kan tilbyde vores kurser i resten af landet til Kære Børns kunder” udtaler Tommy Nowack, medejer af HjælpNu.
Planlægningen af kurserne er i fuld gang og vi forventer at kurserne bliver afholdt fra efteråret 2019.
Så snart de endelige kursusdatoer er fastlagte, vil de være tilgængelige både via vores hjemmeside Hjælpnu.dk, vores facebookside samt Kære Børns side på Facebook.